Udredning

Udredning

En psykologisk udredning kan være et vigtigt skridt mod at forstå dig selv bedre og få klarhed over de udfordringer, du oplever i hverdagen. Formålet er at skabe en helhedsforståelse af dine styrker, vanskeligheder og mentale processer - så du får et tydeligt billede af, hvad der ligger bag dine oplevelser og reaktioner. 
Jeg tilbyder udredning af unge over 18 år og voksne, blandt andet med henblik på:  Opmærksomheds- og koncentrationsvanskeligheder Udfordringer med følelsesregulering eller energi Vedvarende tristhed, uro eller bekymring Vanskeligheder i samspil og relationer Kognitive udfordringer (fx hukommelse, planlægning, struktur). 
Udredning giver et solidt grundlag for videre behandling, støtteordninger, dialog med egen læge eller blot en dybere forståelse af dig selv. 

Er udredning noget for dig?

En udredning kan være relevant, hvis du f.eks.:  Har oplevet vedvarende vanskeligheder med koncentration og overblik Har udfordringer i sociale sammenhænge eller i relationer Oplever følelsesmæssig ubalance eller svingende trivsel Har gennemgået flere behandlingsforløb uden at finde den rette forklaring Ønsker øget selvforståelse eller klarhed i forhold til studieliv, arbejdsliv, personlige relationer og dig selv
Formålet er ikke kun at lave en vurdering. Formålet er at skabe en forståelse og give dig viden og redskaber til at øge din trivsel.  

Illustration

Sådan foregår det

Udredningsforløbet tilpasses altid dine behov og består typisk af følgende trin:  Indledende samtale - hvor vi afklarer, hvad du ønsker at få belyst og hvordan forløbet bedst kan tilrettelægges Testning og observation - relevante psykologiske test anvendes for at få et nuanceret billede af dine kognitive, emotionelle og personlige funktioner Analyse og vurdering - testresultater og samtaler samles i en faglig vurdering Tilbagemelding - du får en grundig gennemgang af resultaterne, både mundligt og skriftligt, med fokus på forståelige og brugbare konklusioner
Hele processen foregår i et roligt og respektfuldt tempo, og der er altid plands til spørgsmål og refleksion undervejs

Priser

Prisen for en udredning afhænger af omfang og behov. Nogle forløb kræver få samtaler og enkelte test, mens andre indebærer en mere omfattende vurdering. 
Du er altid velkommen til at kontakte mig for en uforpligtende drøftelse, hvor vi sammen kan afklare hvilket udredningsforløb, der passer bedst til dig.